mandag den 22. juli 2013

Hjemmelavet lemonade


Som tidligere omtalt, smagte jeg den skønneste lemonade på Sommer-restauranten i Brobygårds Køkken. Heldigvis ligger opskriften på deres hjemmeside og jeg har siden hen tømt den lokale købmand for citroner og lime, for den er bare god!

Den er også super nem at lave... Opskriften finder du her, men herunder kan du læse mine erfaringer med opskriften.

Du skal bruge saften fra 4 citroner*
1 lime
150 g sukker*
1 liter kold vand

Opskriften giver til ca. 1,5 l lemonade.

Sukker og 2 dl vand bringes i kog, når sukkeret er opløst tilsættes resten af vandet sammen med citron- og limesaft. 

Lemonaden hældes på flasker og opbevares på køl. Lad lemonaden stå på køl i et par timer før den serveres med isterninger og evt. rom.

Lemonaden kan holde sig 2-3 dage, men den når som regel kun at stå 1 dag for den smager så godt! Den er især god i det her ulidelige varme sommervejr vi har i de dage her..
*Citroner og lime presses, kerner og frugtkød filtreres fra gennem en si og evt. en fugtet klæde - så får du en fin lemonade uden frugtkød.
* Jeg har tilføjet list ekstra sukker til min lemonade, jeg syntes den var lidt for sur. I den originale opskrift er der brugt 130 g.


1 kommentar: