onsdag den 22. maj 2013

Scones med chokoladestykker


Opskriften på de lækre scones er fundet hos her hos kvalimad.dk. Jeg er blevet stor fan af Kvalimad, de små film der viser hvordan man skal gøre, de er bare gode! Jeg synes det er vildt godt at se en gennemgang af hvordan man skal gøre tingene og hvordan det skal se ud før man går videre til næste ingrediens. 

Det er super nemt at bage scones og de smager så godt!


Opskriften er som følger men jeg synes virkelig at Kvalimad.dk er et besøg værd.

12-16 scones 
500 g mel
1 tsk salt
1 1/2 spsk bagepulver
125 g smør
100 g mørk chokolade 57% eller 70%
3 1/2 dl kernemælk
1 1/2 spsk sukker 

Melet blandes med bagepulver og "nuldres" sammen med smøret. Når det ligner rasp (med lidt klumper) er det færdigt og du kan hakke og tilsætte chokoladen. Mælk og sukker tilsættes og dejen æltes sammen i skål indtil den er rimelig fast. Del dejen som vist i videoen eller brug en cupcakeform i teflon til at bage dines scones i. Jeg brugte min cupcakeform for at få lidt høje scones. 

Bages i ovnen 15-20 minutter ved 200 grader

lørdag den 18. maj 2013

Mit nye tørrestativ

Det tog sin tid... men nu er min nye tøjsnor kommet op. Så nu kan jeg tørre mit tøj i den friske luft.. ah... 


Tøjstativet har været undervejs i næsten 2 år. Det startede med at jeg skulle finde de gamle porcelænsklokker. De er faktisk ikke så nemme at finde og temmelig dyre også... 10 stk fik jeg til sidst fundet og så lå de endda i min fars baghave..


Tørresnor skulle findes og her duede plastik ikke og klemmerne skulle selvfølgelig være i træ. Tørresnoren fandt jeg i tømmerhandlen til 3,50 kr pr. meter. Klemmerne er købt i Brugsen


Herefter fik vi købt de 3 lærke træs stolper og lagt dem i kælderen, og der lå de så godt at de lå der i et år...

Nu er de blevet lavet til to små telefonmaster i min baghave:) - gad vide hvad naboerne tænker...

fredag den 17. maj 2013

Genbrugsguld af den farverige slags

I går havde jeg fridag, og den blev brugt på at besøge hele 6 genbrugsbutikker.. puha.. Det var ikke i alle butikkerne at der var gevinst men en smule blev det da til - og slet ikke så dårligt endda.


En næsten ubrugt koral farvet T-shirt fra Samsøe Samsøe til en 20'er. Norsk designet salatbestik med teak skaft til 35 kr - haps.

Et gult fad af ukendt herkomst, desværre med et lille skår men til en 5'er kunne jeg ikke lade være. 

Sidst men ikke mindst en skøn turkis skål/vase, der matcher min turkise Eslau vase. Der er ikke noget mærke i bunden men den er så fin og passer perfekt til min turkise samling. Den lille skønhed stod til 70 kr. 

Den fine vase og det gule fad fandt jeg i en genbrugsbutik hvor jeg af og til har været heldig, du kan finde den her

torsdag den 16. maj 2013

Jeg finder øreringe..


Jeg er altid på udkig efter gode sager og af og til støder jeg på ting jeg ikke selv har brug for, råd til eller synes passer til resten af min garderobe.. Men derfor kan man jo stadig synes at en ting som for eksempel en taske, et par sko eller et par øreringe er fantastisk cool og måske passer bedre til en andens stil..

 Jeg har igen fundet et par ørering på Etsy, som jeg ikke selv skal bruge, men som jeg alligevel synes er ret seje. Hvem ved måske er det lige den du står og mangler...


Vintage Blue Feather Earings


Billedet er lånt fra shoppen på Etsy.com

Turkise øreringe - overvejer sem stadig.. De er vildt flotte! spottet her hos Eve-Marie i Canada.

vintage earrings 1950s Czech glass carved jet and silver lustre cabochon slip on gold filled clip on set Hillcraft

Billedet er lånt fra shoppen på Etsy.com

Yndige vintage øreringe fra 50'erne spottet her hos LisaLoot

Vintage 30s 40s BAKELITE era art deco daisy flower screw back earrings GLASS

Billedet er lånt fra shoppen på Etsy.com

Fine sommerlige bakelit øreringe spottet her hos TheBlackPoodle

Hvis du har en Etsy-konto kan du følge mig som Froeken F.

onsdag den 15. maj 2013

Vestfynsk Borgmesterstang


Hermed intet mindre end en Danmarks premiere! Den Vestfynske Borgmesterstang har set dagens lys. Jeg har selv udviklet den, med inspiration fra den klassiske borgmesterstang og med et lille tvist af det bedste fra den lokale bagers vestfynske kringle - De blå birkes. Er den vestfynske borgmesterstang opstået og hvilken succes:)

Indtil videre er den godkendt af både min søster og Jeppe... Og jeg er sikker på at det blot er begyndelsen.. Den er nemlig super nem at lave og så sviner den heller ikke hele køkkenet til. 

Til en stor borgmesterstang der giver 10-12 stykker skal du bruge:

Dej
30 g gær
2 spsk lunkent vand
200 g smør
2 æg
300 g hvedemel

Remonce
70 g marcipan
75 g sukker
75 g blødt smør

2-3 spsk blå birkes
perlesukker og hakkede hasselnødder

Gæren røres ud i vandet, smør og æg tilsættes og blandes godt - massen "hæver" i 20 min. Herefter æltes melet i dejen med hænderne og hæver yderligere 30 min. Ventetiden kan evt. bruges på at røre remoncen sammen. marcipanen skæres i små stykker eller rives på et rivejern og æltes godt sammen med sukker og smør, indtil en lækker ensartet blød massen opnås. Det bløde smør kan evt. erstattes med flydende margarine som f. eks Becel.

Tænd ovnen på 200 grader, på almindelig ovnfunktion.
Dejen rulles ud så den er 3 gange så bred som den er lang. Remoncen fordeles på midten af dejen og overhældes med birkes. Pak remoncen ind ved at folde de to sidder oven på hinanden - først den ene og så den anden. Luk enderne godt til og snit på langs med en skarp kniv ca. en halv cm ned i dejen til remoncen. Pynt med perlesukker og hakkede hasselnødder.  Bages i ovnen i 15 -20 minutter.


mandag den 13. maj 2013

Fødselsdagsønsker

Ja så kom den skønne lyse og varme tid på året hvor jeg igen fylder år - for 27. gang.. Ak tiden går. Men jeg klager ikke! Jeg nyder hver eneste dag og elsker livet og at være tættere på 30 end 20, det er jo noget der følger med.

Trods mine snart 27 år kan man stadig gå og glæde sig til dagen hvor gæsterne kommer og fejre en med flag og godt humør. Hvis jeg er heldig har de en lille pakke med til mig, her er et par ideer til en eventuel gave jeg også ville blive meget glad for:)



billedet er lånt fra royalcopenhagen.com

Jeg er helt pjattet med den hvide halvblonde serie fra Royal Copenhagen. Udover 4 af disse 25 cl højhankskopper ønsker jeg mig også dybe tallerkener, middagstallerkener 27 cm og frokosttallerkener i 22 cm.



billedet er lånt fra mandalay.dk



Den smukke Margeurit bænk fra Mandalay kunne jeg godt bruge i min have her til sommer. Den kan købes mange steder blandt andet her til 1980.- De originale er lidt dyre så jeg synes at små 2000 kr er ok for en så lækker bænk.


billedet er lånt fra luciekaas.com

Jeg drømmer om Catrine Holm's smukke lotus skåle. De originale er lidt sjældne og dyre. Heldigvis er man begyndt at reproducere den skønne skål og kan købes her hos Lucie Kaas.

Jeg ønsker mig 18 og 12 cm i mørkeblå og mint.

Lyngby Porcelæn Lyngbyvasen 15 cm

Billedet er lånt fra karakter-copenhagen.com

Lyngby vasen er blevet genfødt og produceres af et firma der hedder karakter. Jeg er helt syg med den lille rillede vase og drømmer om den i 15 cm og 20 cm i højden. Den må også meget gerne være original. De ny producerede Lyngbyvaser kan købes her 


søndag den 12. maj 2013

Loppefund fra Lillebæltmarked i Middelfart og Farmorsminde

Jeg havde virkelig set frem  til årets lillebæltmarked - det var måske derfor jeg blev lidt skuffet.. Jeg synes der var langt imellem de gode skrammelboder hvor jeg plejer at finde guld.. Det blev dog til et par fine fund trods alt.. Og endda også et par ting i baghovedet som jeg godt ville have købt alligevel..  


Heldigvis fandt jeg dette fine helt fejlfrie Lyngby fad med grønne striber til 65 kr


En negerkvinde i profil lavet i teaktræ - selvfølgelig.. Jeg fik hende til 45 kr, men ved ikke helt hvor hun skal hænge.. Jeg kunne bare ikke stå for den..

Et hurtigt besøg hos Farmorsminde i Brenderup, viste sig at være smutturen værd. Lige inden jeg gik ud af butikken fangede mit øje denne fine svenske Gelatin pulver dåse. Da jeg fik den i hånden blev jeg meget overrasket - der var noget i den..


Den har simpelthen aldrig været åbnet... Jeg var solgt! Den måtte jeg bare have med hjem og så til den dette sum af 65 kr. Nu står den på hylden i mit gamle overskab ved side af Jeppe's uåbnede kaffedåse fra Hillsbros.


"Skär upp här" - NEVER!!